8 ud af 10 virksomhedsledere inden for metal- og maskinindustrien forventer øget omsætning i år sammenlignet med sidste år. Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Industri. En væsentlig forhindring for en indfrielse af forventningerne kan imidlertid være mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Industrisamarbejdet (ISA), som bringer artiklen om DI’s undersøgelse, sætter spørgsmålstegn ved, om den stigende mangel på arbejdskraft, som mange virksomheder oplever, kan blive en stopklods for virksomhedernes realisering af vækstpotentialet for 2018.

Ifølge DI’s undersøgelse forventer halvdelen af virksomhedslederne samtidig at skulle ansætte flere medarbejdere i løbet af 2018, mens kun hver tiende forventer et fald i virksomhedens beskæftigelse.

Større forventning til øget omsætning end til investering

Hver tredje virksomhed forventer at skulle investere mere i år end sidste år, mens halvdelen af virksomhedslederne forventer et uændret investeringsniveau sammenlignet med 2017. Hver sjette forventer derimod et fald. Generelt er der altså større forventninger om øget omsætning og beskæftigelse end til øget investering, hvilket ifølge ISA kan være et udtryk for, at virksomhederne forventer at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel med ansættelse af flere medarbejdere frem for at investere tilsvarende i nye maskiner og teknologi.

Øget produktivitet med smarte investeringer

Undersøgelsen afslører, at mangel på kvalificeret arbejdskraft for hver femte virksomhed har været den største vækstbarriere i 2017 – og ifølge ISA afhænger virksomhedernes evne til at overkomme denne barriere for vækstpotentialet i 2018 af evnen til at øge deres produktivitet gennem optimerede arbejdsgange og investering i teknologi.

Og det er netop det, vi hos BILA Robotics, kan hjælpe med. Vores robotter er ikke udviklet til at overtage arbejde fra menneskehænder, men til at optimere arbejdsgange og øge ikke blot de enkelte medarbejderes produktivitet, men hele virksomhedens. Vi er slet ikke i tvivl om, at Dansk Industrisamarbejde har ret, når de siger, at virksomhedernes vækst afhænger af deres evne til at optimere produktionen gennem ny teknologi.

Læs hele artiklen om Dansk Industris undersøgelse på Industrisamarbejdets hjemmeside her.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med nyheder, kampagner og events fra BILA Robotics.